Tæpper



Tæpper findes i mange udseender og til mange formål.

Når vi snakker tæpper snakker vi om tæpper i naturfibre eller i kunstfibre.

Naturfibre:

Kokostæpper er lavet af plantefibre fra kokosnødder. Kokostæppe er meget naturligt og bliver forstærket med tråde af sisal, for at gøre slidstyrken stærkere. Kokostæpper skal altid fuldklæbes på gulvet, da det på grund af naturfibrene arbejder.

Sisaltæpper er lavet af plantefibre fra agavekaktusen. Sisal er også meget naturligt og i slidstyrken stærkere end kokostæppet. Sisaltæppet skal også fuldklæbes på gulvet!

Uldtæpper er et særdeles velegnet materiale til gulvtæpper. Uld er lunt og blødt at gå på, og det naturlige fedtindhold i ulden, gør at tæppet er nemt i den daglige rengøring og ikke suger så meget til sig. Man skal dog være opmærksom på om tæppet er af Ren Ny Uld eller Ren Uld. Ren Ny Uld er den fineste uld og den mest modstandsdygtige, hvorimod Ren Uld er brug af Genbrugsuld og derfor mindre modstandsdygtig.

Kunstfibre:

Polyamidgarnet er det stærkeste og bedst egnede kunststofgarn til tæpper. Polyamidgarnet anvendes i tæpper til hårdt brug, f.eks. inden for kontor, butikker og andet erhverv, men bruges også i stor grad til private boliger på trapper, entreer og i stuer hvor slidstyrken skal være stor.

Poplypropolenegarnet er et lidt billigere garn, og slidstyrken er derfor ikke så stor som i polyamidgarnet. men har allegel en del af de samme egenskaber mht. at fjerne pletter , hvor det kan være nemmere at få en plet af et kunstfibergarn end af et uldgarn.

Vi forhandler tæpper fra Ege, Danfloor, Hammer, Flootex, InterfaceFloor.


Services